Naturbeskyttelse.dk fik ret – 15.000 skadelige indgreb i naturområder
Som følge af Naturbeskyttelse.dk`s afdækninger af, at beskyttet natur var blevet opdyrket eller på anden vis var gået tabt, blev der i 2010 af staten startet en kortlægning af om naturarealerne havde lidt overlast. Den registrering af natur er nu afsluttet med rapporten: ÆNDRINGER I DET § 3-BESKYTTEDE NATURAREAL 1995-2014 fra Aarhus Universitet.
Resultatet viser nu, at Naturbeskyttelse.dk desværre fik ret i sine påstande, og at i tusindvis af naturområder er ødelagte. Til trods for at der gennem kortlægningen er fundet og registreret 4,7 % mere natur end hidtil kendt, er der samlet set sket et tab af natur på 0,6 %. Den primære årsag til arealtabet er opdyrkninger og omlægning.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at der er en masse mørketal, og at selve tabet af natur i areal og kvalitet antageligvis er væsentlig større end de tal, der fremgår af pressemeddelelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet.
En væsentlig begrænsning ved den bestilte kortlægning er, at den ikke giver viden om naturkvalitet. Kortlægningen har kun skullet afdække visuelt synlige aktiviteter. Det vil altså sige, at udbringning af gylle og kunstgødning, sprøjtning og andre aktiviteter, som er svære at se via luftbilleder, ikke er afdækket af gennemgangen. Fraværet af en naturkvalitets- og artskortlægning betyder, at arealer, der på papiret kan være tæt på at miste truede arter som følge af negativ påvirkning ikke er fundet.
Ny natur kan ikke erstatte gammel natur.
Tabet af en artsrig eng eller et overdrev kan ikke erstattes af nok så mange nye vandhuller på nabomarken. Så mens der er kommet ny natur til, hvilket isoleret set er positivt, er det tabet af den eksisterende natur, der for alvor gør ondt på vores truede arter.
Når der konkluderes med hensyn til, om der er kommet mere eller mindre natur til, skal det altså ses i lyset af, hvad der er undersøgt. Eksempelvis er arealer, som aldrig blev registreret som natur og som er gået tabt, ikke med, ligesom arealer, der ikke lever op til de snævre begrænsninger for at være omfattet af en beskyttelse, heller ikke er med i registreringen af udviklingen, eks. skov og krat som ikke er omfattet af §3 beskyttelsen. Det reelle tab af levesteder kender vi altså stadigvæk ikke.
Side 44 i rapporten fra DCE.
At der er kommet overset eller ny natur til, gør det ikke mindre alvorligt, at der er afdækket 15.000 skadelige indgreb i naturområder som vurderes at være i konflikt med beskyttelsen.
Det skal også slås fast, at der ingen undskyldninger er for at sætte ploven i naturen uden først at have fået beskyttelsen afklaret. De arealer, der er blevet behandlet i Naturstyrelsens gennemgang, har alle været registrerede som beskyttede. Det viser sig da også, at der kun i 1,2 % af tilfældene var tale om fejlregistreringer, hvilket Landbrugstoppen ellers har hævdet var grunden til de ulovlige opdyrkninger.
Det er bestemt positivt, at der nu er fremkommet bedre viden om, hvor naturarealerne ligger, og det er positivt, at informationsniveauet skal styrkes. En forbedret viden om § 3-arealernes beliggenhed er særdeles vigtigt for at kunne sikre arealerne tilstrækkelig beskyttelse samt genopretning, så artstabet kan stoppes.
At der reelt er sket et arealtab gør ikke opgaven med at stoppe artstabet mindre, og regeringen står nu med et endnu større medansvar for at få stoppet naturødelæggelserne. En forudsætning er, at beskyttelsen respekteres, og at kommunerne har tilstrækkelige midler til at følge op på overtrædelser og kortlægge naturkvaliteten. De meningsløse ødelæggelser er ikke kun fatale for de arter og naturområder, de går ud over lokalt, men også i forhold til nationalt at få stoppet artstabet senest i 2020, som Danmark har forpligtet sig til. Jo mere der ødelægges, jo sværere bliver det at forhindre, at arter uddør, og jo dyrere bliver det for samfundet at løse opgaven.
Læse hele rapporten fra DCE her: ÆNDRINGER I DET § 3-BESKYTTEDE NATURAREAL 1995-2014
Baggrundsinformation kan findes her: